Martinus

martinusMartinus levede i Danmark fra 1890-1981. Han er kendt for sit omfattende åndsvidenskabelige forfatterskab, som bærer den fælles overordnede titel Det Tredje Testamente. Hans liv rummer beretningen om den fattige og ubelæste landsbydreng fra Nordjylland, som levede i ubemærkethed, indtil han som 30-årig oplevede en dybtgående bevidsthedsforandring, der satte ham i stand til at beskrive intet mindre end et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede. Herefter arbejdede han over en næsten 60-årig periode med at beskrive og formidle dette verdensbillede, som også bærer betegnelserne Martinus Kosmologi og Martinus Åndsvidenskab.

 

Værket er “Den hellige ånd” og rummer hele sandheden

Den danske forfatter Martinus (1890-1981) har i sine værker beskrevet et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede, der rummer en logisk underbygget helhedsforklaring på tilværelsen. Hans baggrund herfor var en højtudviklet intuitionsevne, der satte ham i stand til at overskue og analysere den åndelige verden, som ligger bag den kendte fysiske verden. Målet med hans arbejde var at skabe en åndelig videnskab, der kan give vor tids sandhedssøgende og logisk tænkende mennesker en dybere indsigt i livets natur og udviklingen i verden. I sine analyser præsenterer Martinus et langt mere optimistisk og vidtrækkende livssyn end det, vi almindeligvis kender. Samtidig er de et værdifuldt hjælpemiddel til den praktiske udvikling af moral og væremåde.

Kærligheden er det vigtigste

Et kernepunkt i det åndsvidenskabelige verdensbillede er forståelsen af, at vi mennesker og alle andre levende væsener indgår i et levende verdenalt. Herigennem synliggøres i en logisk og videnskabelig form, at der eksisterer en evig, alkærlig Guddom, som til alle tider har været kilden til religioner og åndsliv. Martinus viser tillige, hvordan vores bevidsthed, psyke og moral gennem reinkarnation og karma udvikler sig efter logiske naturlove, som bevirker at alle erfaringer – behagelige som ubehagelige – med tiden bliver til gavn for den enkelte.

Bøgerne

Martinus’ bøger foreligger som et åbent tilbud til alle interesserede. Der er ikke knyttet nogen form for foreningsdannelse eller medlemskab til denne interesse – alle kan frit studere hans bøger og glæde sig over den inspiration, de måtte give anledning til. Martinus Kosmologi er ikke en religiøs trosretning, men giver en logisk baseret forståelse af livet og dets religiøse dimension. Ifølge Martinus er tiden moden for det, han betegner som en kærlighedsvidenskab eller intellektualiseret kristendom, og han har i forlængelse heraf givet sit samlede værk den fælles overordnede titel Det Tredje Testamente. © Martinus Institut 1981.

Jordkloden og menneskene

Da menneskene blandt andet er mikrovæsener i jordklodens organisme, vil deres midlertidige livsoplevelse være afhængig af den beskyttelse og de levevilkår, som jordklodejeget skaber i sin organisme (jordkloden) plus den beskyttelse, de igennem skabelsen af sundhed for mikrovæsenerne i deres egen organisme skaber for dem selv.

Mennesket og dets egen organisme

Uden at tage hensyn til skabelsen af denne sundhed for eller beskyttelse af mikrovæsenerne i deres egen organisme får de ikke ret megen glæde ved eller evne til at opleve og nyde makrovæsenets beskyttelse. Hvad kan det nytte, at et menneske lever i det herligste klima, gode naturomgivelser og leveforhold, når der i dets organisme raser en voldsom dødbringende og smertefuld sygdom? – Vi er her ved de realiteter i verdensbilledet eller livsmysteriets analyser, der gør det til kendsgerning, at vi ikke blot skal elske vore medvæsener fra mellemkosmos og i det daglige liv leve i harmoni og fordragelighed med disse væsener, men vi må også, for at få det fulde normale liv, skabe beskyttelse for vore mikrovæsener.
Dette vil igen sige, at vi må leve sundt.

Vi må leve sundt

I samme grad, som vi ikke lever sundt, er vi med til at forringe eller ødelægge vore mikrovæseners liv. Vi må således,for virkeligt at kunne opleve det fuldkomne normale liv, sørge for, at de organer, igennem hvilke livet opleves, altså vore mikrovæsener, som bebor og udgør vore synsorganer, høreorganer, lugte- og smagsorganer, vor følelsesevne, vore kirtelorganer, vore åndedrætsorganer, vort hjerte og vor hjerne etc., får de for dem bedst mulige betingelser.

Vi må derfor have den nødvendige søvn og hvile, vi må have den absolut sundeste mad og drikke, vi må vænne os til at undgå de dødbringende nydelsesmidler: alkohol, nikotin, morfin og alle de andre for livsorganerne absolut ødelæggende stoffer. Det samme gælder bevidsthedsernæringen, hvilket vil sige: tankearterne.

Den mentale del — tankerne

Vi må undgå de for den psykiske livsoplevelsesevne dødbringende tankearter såsom vredesudbrud, hævn- eller forfølgelsestanker overfor vore medvæsener, løgnagtighed og bagtalelseslyst og andre selviske tankearter. Den absolut sunde åndelige ernæring for mennesket er alle uselviske tankearter.- De er ligeså fysisk og psykisk livgivende, som de selviske tankearter er fysisk og psykisk dødbringende for mennesket.

Sygdom i kroppen og sindet

De fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter.

Livet viser os her som kendsgerning, at det levende væsens livsoplevelse ikke blot er noget rent fysisk. Den er derimod intet mindre end et resultat af vort eget væsens samarbejde med et “forsyn”. Er vi ikke i kontakt med dette forsyn (vort makrovæsen), bliver vor livsoplevelse i tilsvarende grad defekt. Men i kontakt med dette forsyn kan vi ikke være, hvis vor egen organisme er defekt. Vi er bestemt til at være et livgivende organ i vort makrovæsen, det kan vi ikke være, hvis vor organisme er defekt og ikke kan udfylde sit formål. Kan den ikke udfylde sit formål, bliver den en gene, bliver i vejen, bliver undertiden noget, makrovæsenet må operere væk. Og dette mikrovæsen får da en unaturlig død, hvilket vil sige, at det dør i utide.

Mikrovæsenet får en unaturlig død og dør i utide

Det dør før den tid er inde, da det ellers var normalt for det at dø. Naturen omkring os er således ikke døde tilfældige kræfter for os, ligeså lidt som vore indre organiske funktioner: fordøjelse, blodomløb, kirtelfunktioner og tankefunktioner etc. er tilfældige. De er levende organiske manifestationer, ved hvilke et makrovæsen er i stand til at opretholde sin livsoplevelse på samme måde, som vor organisme er et redskab, ved hvilket vi bliver i stand til at opleve livet. Vor livsoplevelse er således et meget intimt forhold til de tre uudslettelige fakta: mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos.

© Martinus Institut 1981.    www.martinus.dk

Comments are closed.